Fejø Cider

Cideriet

Processen fra æble til flaske

Høst

Æblerne høstes med håndkraft i 25 kilos net og lagres en 14 dages tid inden presning.

Klaring af saften

Under klaringen bundfældes nogle stoffer og andre stoffer stiger med det naturlige indhold af pektin til tops i tanken. Det midterste lag af klar saft pumpes forsigtigt til en ny beholder.

Rivning

For at kunne presse saften ud af æblerne skal de først findeles i en rive eller kværn. De revne æbler får lov at ligge et par timer i et kar, inden der presses. Metoden kaldes ‘cuvage’ og giver en mere rødgylden farve til cideren og større saftudbytte.

Gæring på tank

Gæringen starter spontant på basis af den ‘vilde’ gær der findes i æblesaften. Denne første gæring tager ca. 3 måneder og kontrolleres nøje ved temperaturstyring og omstikninger.

Presning

Der presses med forholdsvist lavt tryk på 2-3 bar så æblekernerne ikke knuses. Udbyttet ligger på ca 60%, dvs 1 kg æbler giver 0,6 liter saft. Restproduktet fra presningen – masken – bruges som gødning i frugthaven eller som foder til kvæg

Tapning or gæring på flaske

Cideren gærer yderligere 3 måneder på flaske, før den er drikkeklar. Et let bundfald er tegn på en vellykket flaskegæring.

Scroll to Top